MindChange konceptet

MindChange konceptet - skab en attraktiv arbejdsplads

De to teambuildingsvirksomheder – Apiron og MindChange – har i fællesskab skabt et dynamisk læringslaboratorium. En unik legeplads, som danner ramme for at cementere teoretiske oplæg gennem praktiske og relevante udendørs teambuildingsøvelser.

At gå fra at være god til at blive bedst – og dermed udvikle sin virksomhed til en ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS – behøver ikke at være længere væk end en beslutning – og en kontakt til os.

Et eksempel på et læringslaboratorium kunne være vores helt enestående område i og ved en stor grusgrav tæt på Sæby i Nordjylland. Området er omkranset af skov – og det er kun et par kilometer fra Kattegats udfordrende kyst. I disse rammer er der alt, hvad der skal til, for at implementere de første skridt mod den ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

At gå fra god til bedst – og dermed skabe den attraktive arbejdsplads – er ikke en selvfølge. Det er hårdt arbejde, der kræver indsigt, bevidsthed og vilje. Men det er en investering, der er det værd. Det skaber resultater, som tydeligt kan måles på bundlinjen.

I rustikke og hyggelige lokaler kommer teorien på plads: Hvad er det for elementer, der skal til, for at få succes – og nå sine mål? Vi starter indefra med at kikke på os selv – og på kollegaerne:

•    Vores forskelligheder – og hvordan de kan blive en fordel
Med udgangspunkt i Jungs Typologi tilbydes deltagerne ét af de bedste redskaber på markedet omhandlende menneskers grundlæggende forskelligheder. Materialet er unikt i arbejdet med personlig udvikling, opbygning af stærke teams – og til indsigt i, hvordan man møder forskelligheden hos kunden og kollegaen.

•    Team Task Analyse
Bevidsthed om de enkelte medarbejders stærkeste præferencer giver mulighed for at opbygge de mest powerfulde teams. Når medarbejdere – med respekt for hinandens forskelligheder – bruger deres fulde potentiale dér, hvor de er bedst, bliver der frigivet utrolig meget energi; og det er netop det, der skal til, når den attraktive arbejdsplads skal skabes. Team Task Analysen viser vejen

•    Fastlæggelse af målstrategier
Når et team beslutter sig for at skabe en attraktiv arbejdsplads, er det nødvendigt at der fastlægges en strategi for, hvordan – og hvilke elementer der skal ligge til grund for samarbejdet. Målfastlæggelsesstrategien er en spændende og dynamisk proces, der er med til at skabe ejerskab.

Vi har en basispakke hvorfra afsættet til DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS tages. Det er et forløb, der strækker sig over to dage.

Den første dag mødes vi i grusgraven kl. 10. I bliver indkvarteret primitiv, men anstændigt i sovesale, får kaffe og rundstykker – og efter introduktion til en spændende tid sammen, går vi i gang med det teoretiske oplæg.

Efter frokost og lidt mere teori starter den udendørs fase. Vi byder på en interessant vifte af spændende aktiviteter – og ved alle aktiviteter hjælper vi med fastholdelse af jeres målsætninger, jeres forskelligheder og de daglige udfordringer som I har derhjemme i organisationen.
Om aftenen fejrer vi, at I allerede er godt på vej til at skabe DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS. En god middag, vine og ild i brændeovnen skaber basis for de gode historier.
Dag to bliver teamet udfordret med én stor, kompleks og meget spændende teambuildingsopgave, hvoraf samtlige elementer i det unikt samarbejde fremgår.

Vi slutter arrangementet af med en kommitter de næste skridt mod skabelsen af den ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS: hvem gør hvad, hvornår, hvordan osv. og en solid, nordjysk frokost.

Udover basispakken er der mulighed for at tilkøbe helt anderledes og unikke oplevelser:

•    Der er den maritime pakke, hvor teamet sejler med hurtiggående RIP-både, og hvor I infiltrerer en stor ombygget kutter, hvorfra spændende opgaver som f.eks. dykning udføres.

•    Der er den motoriserede pakke, hvor I kører ræs i stock-cars i grusgravens udfordrende terræn; eller teamøvelser med four-wheels motorcykler (ATV).

•    Eller James Bond-pakken, hvor i under trygge sikkerhedsforhold kan skyde med skarpt i bedste jægersoldat-stil – eller afprøve jeres samarbejdsfærdigheder i drabelige paintball kampe.

Konsulenter:

David Klemmensen:
Er født i 1976. Er uddannet Jægersoldat, dykkerinstruktør, førstehjælpsinstruktør, idrætslærer samt diverse sejladskurser.
Startede i 2006 Apiron i samarbejde med Peter. Apiron har specialiseret sig i teamudvikling og igennem diverse teambuilding øvelser, gerne i naturen, afdækker vi det enkelte teams svagheder og styrker

Peter Kobel:
Er født i 1974. Er uddannet Jægersoldat, dykkerinstruktør, førstehjælpsinstruktør, offroad instruktør samt diverse sejlads kurser.
Startede i 2006 Apiron i samarbejde med David. Apiron har specialiseret sig i teamudvikling og igennem diverse teambuilding øvelser, gerne i naturen, afdækker vi det enkelte teams svagheder og styrker

Peter Corell – indehaver af konsulentfirmaet MindChange, inspirator og coach
Er født i 1957 og har mere end 30 års professionel erfaring med ledelse og personlig udvikling.

Peters karriereforløb har været alsidigt – jægersoldat, erhvervsdykker og chefjobs. Han er endvidere uddannet som erhvervspilot. Peter har været logistikansvarlig på international videnskabelig ekspedition til Antarktisk, freelance journalist, foredragsholder, vejleder og coach for enkeltpersoner, ledere og medarbejdere.
Siden 1992 selvstændig konsulent indenfor Human Ressources med speciale i leder- og teamudvikling, coaching og i outdoor-training.

Peter besidder en naturlig evne for at motivere og udfordre mennesker, det være sig både ledergrupper og medarbejdere i at yde på toppen af deres talenter, og i at støtte og fastholde deres indsats, så de når deres resultater hurtigere.
Peter er en inspirator om en hals; han har en smittende livsglæde og formår at se guldet i de fleste.